Hvad er en flexsnegl?
En flexsnegl er en spiral uden kerne, der roterer inde i et rør. Når spiralen drejer, trækker den materialet med sig gennem røret. Fordi spiralen er fleksibel, kan røret lægges med bøjninger, så sneglen kan følge bygningen. Den bruges til tørre materialer som korn, foderpiller og træpiller.
Flexsnegl eller rørsnegl?
En rørsnegl har en stiv spiral og kører kun i lige linje. Den er god til store mængder over lange, lige stræk, fx fra korngrav til silo. En flexsnegl er bedst, hvor der skal rundt om hjørner og ind i eksisterende bygninger, og hvor mængden er mindre. Læs mere om de forskellige typer under transportsnegle.
Montering og drift
En flexsnegl består af få dele: spiral, rør, bøjninger, et indtrækshus under siloen og en gearmotor i enden. Det gør den hurtig at montere og nem at reparere, for det er typisk spiralen eller en bøjning, der skal skiftes. Alle delene finder du under flexsnegl.