Juridisk meddelelse
Salgs- og leveringsbetingelser
Gyldighed: Disse salgs- og leveringsbetingelser er gældende for alle tilbud, salg og leverancer med mindre andet er aftalt skriftligt.
Priser: Hvis andet ikke er aftalt, finder Moderne Kornbehandling ApS’s til enhver tid gældende prisliste anvendelse. Alle priser er ab fabrik, medmindre andet er skriftligt aftalt. Montage er ikke inkluderet i Moderne Kornbehandling ApS´s priser.
Betaling skal ske i overensstemmelse med de på tilbud/faktura angivne betingelser. Erlægger køberen ikke betalingen til forfaldsdato, er Moderne Kornbehandling ApS berettiget til at beregne sig renter af det forfaldne beløb. Renten udgør p.t. 1% pr. påbegyndt måned af det til enhver tid skyldige restbeløb. Moderne Kornbehandling ApS er ved forsinkelse med betaling berettiget til at holde varer tilbage for andre indgåede aftaler, så længe betaling ikke er indgået. Moderne Kornbehandling ApS forbeholder sig ret til levering pr. efterkrav eller forudbetaling.
Betaling: Moderne Kornbehandling ApS forbeholder sig ret til at kræve bankgaranti, transport eller anden tilsvarende sikkerhed for fakturabeløbet eller en del heraf.
Ejendomsforbehold: Moderne Kornbehandling ApS forbeholder sig ejendomsret med de deraf følgende rettigheder over varen, indtil endelig betaling er sket.
Produktinformation: Tegninger, specifikationer, beskrivelser og lignende som er udleveret af Moderne Kornbehandling ApS før eller efter aftalens indgåelse, forbliver Moderne Kornbehandling ApS’s ejendom, og må ikke videregives uden skriftlig aftale eller i øvrigt misbruges.
Rådgivningsansvar: Moderne Kornbehandling ApS’s bistand til køberen med teknisk rådgivning er alene at betragte som retningsgivende og uden ansvar for Moderne Kornbehandling ApS.
Levering: Leveringstidspunktet angives på tilbud og/eller ordrebekræftelse. Moderne Kornbehandling ApS er ikke forpligtet til at erstatte tab som følge af overskreden leveringstid.
Fri fragt ved køb over 1000 kr. ex. moms
Paller fri fragt ved køb over 3500 kr. ex. moms
Ordre for under 1000 kroner der sendes i en pakke koster 75 kr.
Fragt for levering med palle ved køb under 3500 kr. koster 350 ex. moms, undtagelse af Ø'erne, der opkræves 755 kr.
Dag-til-dag levering i hverdagene ved bestilling inden middag.
Alle ordre leveres uden kvittering for afsenders ansvar og risiko, medmindre andet er aftalt.
Ordre kan kun sendes som pakke hvis pakken vejer maks 20 kilo eller er maks 150 cm.
OBS hvis ordren IKKE sendes til en virksomhedsadresse opkræves der 50 kroner ekstra.
Risiko: Moderne Kornbehandling ApS sørger for afsendelse og forsendelsesmåde, med mindre andet er aftalt. Forsendelsen foregår for købers regning og transportfimaets ansvar, med mindre andet er aftalt.
Mangler, reklamation og afhjælpning: Ved levering skal køber straks foretage en sådan undersøgelse af det leverede, som ordentlig forretningsbrug kræver. Reklamation over mangler skal meddeles Moderne Kornbehandling ApS inden 8 dage efter levering. Er der synlige skader på varerne, skal reklamation ske senest dagen efter modtagelse. Efter Moderne Kornbehandling ApS’s valg vil mangler ved det solgte blive afhjulpet, eller der vil blive foretaget omlevering. Mangelfulde dele der udskiftes, skal stilles til disposition for Moderne Kornbehandling ApS. Garanti betinges af, at vore leverandører kan og vil opfylde deres garantiforpligtelser.
Annullering: Annullering af ordre kan kun ske efter skriftlig aftale med Moderne Kornbehandling ApS og mod betaling af Moderne Kornbehandling ApS’s påløbne omkostninger.
Returnering: Returnering af varer kan kun ske ifølge skriftlig aftale med Moderne Kornbehandling ApS, og alene indtil 30 dage fra fakturadato og ved franko fremsendelse i hel og ubeskadiget stand til Moderne Kornbehandling ApS’s adresse i Tørring og med angivelse af fakturanummer samt hvem hos Moderne Kornbehandling ApS der er aftalt returnering med. Der pålægges et returneringsgebyr svarende til 25% af fakturabeløbet, samt fradrag for alle renoveringsomkostninger i forbindelse med at varen gøres salgsklar. Specielt fremstillede varer samt skaffevarer tages ikke retur.
Produktansvar: Moderne Kornbehandling ApS har en produkt-ansvarsforsikring, og Moderne Kornbehandling ApS yder et produktansvar i det omfang forsikringen dækker, og i øvrigt i henhold til gældende produkt-ansvarslov.
Sekundære skader: Sekundære skader som følge af fejl i de af Moderne Kornbehandling ApS leverede produkter er os uvedkommende, og vi kan ikke på nogen måde drages til ansvar herfor.
Ansvarsbegrænsning – force majeure: Et erstatningskrav overfor Moderne Kornbehandling ApS kan ikke overstige fakturabeløbet for den solgte vare. Moderne Kornbehandling ApS hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab i anledning af aftalen, herunder indirekte tab der opstår som følge af forsinkelse eller mangler ved det solgte.
Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed, når de indtræffer efter aftalens indgåelse og forhindrer dens opfyldelse (force majeure): Arbejdskonflikter, strejker, lockout og enhver anden omstændighed som parterne ikke har været herrer over, såsom brand, krig, mobilisering, sabotagehandlinger eller lignende.
Voldgift: Tvistigheder i anledning af aftaler, og til denne føjede bestemmelser, skal afgøres efter dansk rets regler og med Retten i Kolding som værneting. Processproget er dansk.